Vi har stillet en række kendte danske forfattere, forlæggere og oversættere tre spørgsmål om litteratur og litteraturstøtte. Herunder kan du læse, hvad Ib Michael, Helle Helle, Naja Marie Aidt, Murakamis og Knausgårds oversættere, Sissel-Jo Gazan, Morten Ramsland, direktøren for boghandlerforeningen, Benny Andersen, Hertha Müllers og Paul Austers forlæggere m.fl. svarede.
Christian Jungersen er skønlitterær forfatter. Han har blandt andet skrevet den meget roste og læste roman Undtagelsen, der er udgivet i 18 lande.
Foto: Thomas Borberg 2004
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for skønlitteraturen i Danmark?
CJ: Ti millioner kroners besparelser i litteraturstøtten vil indebære, at op imod 100 danske forfattere ikke længere kan klare sig med deltidsjobs, bogudgivelser og støtte. Litteraturstøtte er IKKE socialhjælp, og forfatterne skal nok klare sig – hvis altså de dropper skrivningen. Det er ikke dem det drejer sig om. Men et dræn på 100 danske forfattere vil være en styrtblødning for dansk kultur – også med hensyn til inspiration for den filmbranche, som vi alle er så stolte af. Hvad får man ellers for ti millioner kroner? Ikke engang en enkelt spillefilm. Det er svært at pege på et område, hvor hver enkelt kulturkrone giver mere igen.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som forfatter?
CJ: Min roman Undtagelsen var ikke blevet til uden litteraturstøtte. Det kunne simpelthen ikke lade sig gøre, for det tog mig næsten fire år på fuld tid at skrive den. Men bogen har ikke været en udgift for Danmark, tværtimod. Den er udgivet i 18 lande – og i flere oplag i de fleste af dem. Den er gennemsyret af danske værdier og normer, og den er mange tusinde udlændinges første møde med Danmark. Kultureksport bliver ikke mere effektiv end det.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
CJ: Helt almindelige danskere hælder bøger i sig, litteraturen er levende! Vi propper os, og vi har hver især vores egen private grund til at gøre det. Spørgsmålet er kun, om de historier vi skal lade os forme af og vokse igennem, skal være amerikanske eller danske.
Vi kan spare nogle millioner ved at overtage amerikanernes værdier, tanker og identitet. Det gælder jo også inden for film, tv og måske det danske sprog. Der er penge at spare, men hvor meget af os selv vil vi sælge for at komme igennem krisen? Litteraturen er IKKE vigtigere end tv, film og det danske sprog. Men ingen andre steder får man mere for de offentlige kroner.
Helle Helle er skønlitterær forfatter og har siden 1993 udgivet en række romaner, novellesamlinger og børnebøger. Hun har modtaget Kritikerprisen og været nomineret til Danske Banks Litteraturpris og Nordisk Råds Litteraturpris. Bøger af Helle Helle er oversat til norsk, svensk, estisk, tysk, tjekkisk, hollandsk, polsk, fransk og snart også italiensk.
Foto: Robin Skjoldborg
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for skønlitteraturen i Danmark?
HH: Der udkommer exceptionelt gode bøger i Danmark. Men der er ikke så mange til at købe dem. Derfor kan forfatterne sjældent leve af bogsalget alene. Det er én god grund til at støtte litteraturen.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som forfatter?
HH: Litteraturstøtten har gjort mine bøger bedre. Når jeg får et arbejdslegat, kan jeg i en periode samle mig om at skrive.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
HH: For nylig så jeg i Politiken et citat af Winston Churchill. Under 2. verdenskrig manglede Storbritannien penge til krigsindsatsen, og forsvarsministeren foreslog derfor at bruge alle pengene fra kulturbudgettet. Til det svarede Churchill: ”Jamen, hvad kæmper vi så for?”
Ib Michael er skønlitterær forfatter. Han debuterede i 1970 og har siden skrevet en lang række romaner og fortællinger. Han har modtaget adskillige priser og er en af Danmarks mest læste og kendte skønlitterære forfattere. Indstillet til Danske Banks Litteraturpris 2010.Foto: Isak Hoffmeyer 2010
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for skønlitteraturen i Danmark?
IM: Netop i de år hvor et forfatterskab er under opsejling, hvor forlæggeren har indset talentet og bøgerne er begyndt at udkomme, men hvor gennembruddet til salg og et større læsende publikum endnu ikke har fundet sted, skal støtten kunne kompensere for den manglende indtjening. Det er ligesom at investere i grundforskning, noget unikt er allerede skabt, men kommer ikke til sin ret medmindre det udvikles.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som forfatter?
IM: Den gjorde det muligt at fortsætte på et tidspunkt, hvor det så håbløst ud. Så kom det tre-årige arbejdslegat og jeg kunne afslutte såvel Rejsen Tilbage som Rejsen til det grønne firben – bøger som på lidt længere sigt førte til mit gennembrud.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
IM: Man skal ikke glemme at bogen er et produkt, som holder mange hjul i gang, og indbringer samfundet et langt større beløb – bare i moms – end litteraturstøtten koster. Læsere er samfundets største ressource, folk der frit læser bøger og lader sig inspirere af mangfoldigheden. Det er læsere der bryder med den sociale arv, den læsende arbejderdreng ender en skønne dag som statsminister.
Olaf Winsløw er direktør i Boghandlerforeningen. Som brancheforening varetager foreningen danske boghandleres fælles interesser.
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for litteraturen og boghandlerne i Danmark?
OW: Når man ser på, hvilke værker der har fået støtte i de sidste år, så er der ingen tvivl om, at uden litteraturstøtten var Danmark et kulturelt fattigere land. Vi har behov for, at forfattere, illustratorer og oversættere kan få arbejdslegater. De har brug for perioder, hvor de ikke skal passe lønarbejde eller rejse landet tyndt som foredragsholdere for at kunne overleve. For i lange perioder kan vores forfattere ikke leve af deres værker, fordi Danmark er et lille land. Det er ikke bare et spørgsmål om kultur, men også om penge. Dansk litteratur sælger ikke sig selv i udlandet, så forlag og forfattere har behov for generelle fremstød på lovende markeder. Ligesom forfattere med og uden formue skal kunne tage imod invitationer om at tale i udlandet og præsentere deres værker. Det muliggør litteraturstøtten heldigvis også.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som boghandler?
OW: Boghandel er mødested nummer et for mødet mellem værk og læser. Derfor er boghandelen også et naturligt mødested for forfatter og læser. Her er litteraturstøtten af stor betydning landet over, fordi boghandlerarrangementer sjældent kan bære sig selv økonomisk. Støtten fra Statens Kunstråd muliggør flere af den slags arrangementer.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
OW: Ikke alt, men rigtig, rigtig meget!
Morten Ramsland er skønlitterær forfatter. Han fik i 2005 sit store gennembrud med slægtsromanen Hundehoved, der indbragte ham flere priser. Romanen er trykt i over 150.000 eksemplarer og oversat til 18 sprog. Hans seneste roman Sumobrødre, er indstillet til Danske Banks Litteraturpris 2010.Foto: Karin Munk
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for skønlitteraturen i Danmark?
MR: Den er vigtig for at fastholde bredden i skønlitteraturen. Så forfattere, som ikke skriver bestsellere eller mainstream-litteratur, fortsat kan inspirere, åbne øjne og give fede læseoplevelser. Og så er den vigtig i årene inden kunstneriske eller kommercielle gennembrud. De fleste forfattere bruger jo år på at skrive talentfulde, men ikke nødvendigvis helt vellykkede bøger, inden de bryder igennem. Og her er litteraturstøtten vigtig og plejer ’talentmassen’ så at sige.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som forfatter?
MR: Den har givet opmuntring og økonomisk råderum – specielt i årene inden Hundehoved udkom, dvs. i årene inden mit gennembrud til en større læserskare.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
MR: Mange ting selvfølgelig, men litteraturen er i hvert fald et af de vinduer, hvorigennem samfundet både kan kikke indad – mod sig selv – og udad mod en større verden.
Naja Marie Aidt er skønlitterær forfatter. Hun har skrevet lyrik, noveller, dramatik, sange, børnebøger og manuskript til filmen Strings. Hun har modtaget en lang række priser. For novellesamlingen Bavian (2006) tildeltes hun i 2007 Kritikerprisen og i 2008 Nordisk Råds Litteraturpris.Foto:Morten Holtum
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for skønlitteraturen i Danmark?
NMA: Litteraturstøtten er af afgørende betydning for, at så lille et sprogområde som Danmark overhovedet har en konkurrencedygtig litteratur. Og i betragtning af de seneste års megen politiske interesse for netop det danske sprog, i form af kanon’er med deres ophøjelse af dansk litteratur, afskaffelse af modersmålsundervisningen osv., kan det undre, at man nu vil lave så omfattende indgreb mod det, som virkelig repræsenterer modersmålet, nemlig litteraturen.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som forfatter?
NMA: Den har betydet alt. Jeg havde ikke klaret mig uden. Støtten er stadig en meget vigtig del af min overlevelse – den skaber tid og ro til at jeg kan blive ved med at udvikle mig som forfatter. Jeg er meget taknemmelig for den støtte, jeg har fået gennem årene, og meget bekymret over udsigterne til de enorme indgreb i støtten – ikke mindst på de unge, nye forfatteres vegne.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
NMA: Litteraturen er en af de måder, vi kan fortælle historier om vores livsvilkår på. Den bygger bro mellem mennesker og mellem kulturer. Den er med til at sørge for, at vi både er lokale og internationale i vores måde at se verden på. Den skaber debat. Til alle tider er god litteratur helt nødvendig for almindelig dannelse, men jo også for at man overhovedet lærer sit eget sprog at kende som skriftsprog, og dermed udvider sit ordforråd, sine analytiske evner, sine egne skriftlige kompetencer og sin evne til at forestille sig mere og andet, end det ens eget liv byder på.
Tine Smedegaard Andersen er administrerende direktør for
ROSINANTE&CO., der består af forlagene Forum, Høst & Søn, Pretty Ink, Rosinante og Samleren.
Foto: Gitte Sofie Hansen
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for litteraturen og forlagene i Danmark?
TSA: Litteraturstøtten støtter og skal først og fremmest støtte det primære led: forfatterne og illustratorerne. En økonomisk støtte og en moralsk støtte, som medvirker til, at der bliver skrevet nyt, spændende, godt. På dansk.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som forlægger?
TSA: Litteraturstøtten er vigtig, også for forlæggerne, fordi det danske sprogområde er lille. Bogsalget alene kan ikke sikre vækstlaget af danske forfattere. Og her tænker jeg egentlig ikke først og fremmest på debutanterne, men nok så meget på de forfattere, der skal skrive deres anden eller tredje bog uden at have udsigt til, at udgivelsen vil give dem økonomisk dækning til at arbejde koncentreret som forfattere. De skal orke alligevel; holde ved; tro på, at det nytter og at det anerkendes, hvad de gør. Tænk på, at både Morten Ramsland, Jakob Ejersbo, Ib Michael og Ida Jessen havde udgivet flere bøger, før deres store gennembrud kom.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
TSA: Man kan lige så godt spørge, hvad kunst betyder for et samfund. Eller hvad et samfund ville være uden. Jeg kan huske, da jeg selv læste Elsa Morantes Historien første gang. Ligesom alle andre skoleelever havde jeg ”haft” om Anden Verdenskrig i skolen. I romanens fortælling blev alle historiebøgernes kolonner og grafer og de sort/hvide billeder levende. Pludselig handlede det om mennesker af kød og blod; og i en eller anden forstand forstod jeg, hvad krig og fattigdom er – på en måde, som aldrig har forladt mig siden.
Kunst og litteratur bidrager til, at vi ser verden og os selv på nye måder; at vi ser noget, vi ikke før har set. At vi bliver rørt måske. At vi stiller spørgsmål til os selv og verden. For mig er det indlysende, at staten støtter den stadige udvikling og fornyelse af dansk litteratur i alle genrer.
Benny Andersen er skønlitterær forfatter. Han har udgivet lyrik, noveller, børnebøger og en enkelt roman. Hans Samlede digte 1960 – 1996 har slået alle rekorder for lyrik og er udkommet i over 130.000 eksemplarer. Benny Andersen er medlem af Det Danske Akademi.
Foto: Klaus Holsting
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for skønlitteraturen i Danmark?
BA: Som skønlitterær forfatter har litteraturstøtten ikke den store betydning for mig selv, men set i et større perspektiv en uvurderlig betydning.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som forfatter?
BA: Jeg er så privilegeret, at mine værker sælger godt, men for andre forfattere, som frembringer mere ”smal” litteratur, det være sig forfattere af skønlitterære værker eller børnebøger, er litteraturstøtten mere end velkommen.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
BA: For et af klodens mindste sprogområder som det danske, med godt og vel 5 millioner sprogbrugere (plus det løse) har litteraturstøtten simpelthen national betydning.
Mette Holm er landets førende oversætter af japanske film og litteratur. I 20 år har hun oversat stort og småt fra Japan, bl.a. bøger af den japanske forfatter Haruki Murakami. Hun har fået Dansk Oversætterforbunds Ærespris (2007) for sit arbejde.
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for den oversatte litteratur i Danmark?
MH: Jeg har svært ved at svare særlig klogt på, hvad litteraturstøtten betyder for den oversatte litteratur. Oversættere er så dårligt lønnede, at jeg til tider kommer i tvivl om vores mentale sundhed endsige intelligens, siden vi alle sammen bliver ved med at oversætte. Dybest set er der brug for endnu flere støttepenge, så flere oversættere kunne leve et mere normalt liv – eller som en genial løsning, bedre betaling for oversættelse, men det er der til gengæld nok svært at finde mulighed for på forlagenes i forvejen skrabede budgetter.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som oversætter?
MH: Jeg har været så heldig at få støtte tre gange – og det har gjort en utrolig stor forskel. Pludselig har jeg kunnet koncentrere mig fuldt ud om en oversættelse, jeg har haft tid til at nyde den og holde op, mens jeg stadig nød processen, og således kunnet starte på en frisk om morgenen, som havde jeg et ’normalt’ arbejde. Og jeg har ikke mindst kunnet oversætte mere end et værk på et år. Det har jeg under normale vilkår ikke råd til.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
MH: Jeg oversætter japansk litteratur, og jeg er ikke i tvivl om, at indblik i andre kulturers litteratur er en meget vigtig del af et civiliseret samfund. Uden oversat litteratur vil det være svært at få et nuanceret indblik i den store verden omkring os og hermed kunne følge med og være en del af den globalisering, der finder sted nu. I Japan kaldes det for softpower.
Jakob Kvist er uddannet journalist, forfatter til to portrætbøger og kreativ direktør på forlaget People’s Press, som han selv var med til at starte i 2002. People’s Press udgiver både skønlitteratur og fagbøger.
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for litteraturen og forlagene i Danmark?
JK: Den er selvfølgelig helt afgørende. Det er indlysende, at en lang række forfattere og projekter ikke kan klare sig uden hjælp i et ubetydeligt sprogområde som vores. Sådan har det altid været, men nu forstærkes det yderligere af en begivenhedskultur og bestsellerisme, som gør få store ting større og lader det meste ligge uopdaget hen. Problemet gælder ikke kun skønlitteraturen, men i høj grad også faglitteraturen og de vigtige journalistiske bøger. Men mærkeligt at vi overhovedet skal have diskussionen, når staten skovler penge ind på verdens højeste bogmoms.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som forlægger?
JK: For lidt, desværre. Ind imellem får vi igennem fx oversættelsesstøtte eller andet mulighed for at udgive nogle titler, som vi ellers ikke kunne have udgivet, men jeg ville ønske, at vingefanget var større. I hvert fald ikke mindre. Alt for mange bøger er helt brødløse i dag for alle involverede parter.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
JK: Det er et stort spørgsmål, for den er vigtig. Den skaber sammenhæng og identifikation, både i forhold til os selv og hinanden og historien og samfundet og de døde og alt muligt. Det er jo de historier, vi fortæller hinanden. Og i en tid hvor dannelsestabet og historieløsheden breder sig som en steppebrand, er det vigtigere end nogensinde at holde fast i de få gode steder, hvor der stadig kan forefindes dybde og sammenhæng i tingene.
Sissel-Jo Gazan er skønlitterær forfatter. Hendes fjerde roman, Dinosaurens fjer, vandt DR’s romanpris i 2009 og er solgt til Tyskland, Norge, Holland, Italien, USA og Sverige.
Fotograf: Line Thit Klein 2008
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for skønlitteraturen i Danmark?
SJG: Kvalitet handler næsten altid om fordybelse, og fordybelse kræver tid og tid kræver penge. Litteraturstøtten giver forfatteren mulighed for at forfølge en aparte tanke, bruge tre måneder på at kigge i gamle arkiver eller lære noget nyt om et kompliceret felt, og jeg er overbevist om, at netop den form for fordybelse hæver litteraturniveauet. Der findes naturligvis heldige, dygtige forfattere, der kan sprøjte gode romaner ud i pauserne mellem bleskift, hestepasning og terminsbetalinger, men der skal også være plads til dem, der er lidt langsommere i optrækket. Jeg har fx brugte de sidste halvandet år på at læse videnskabelige artikler om immunologi og tilbundsgående forstå et meget kompliceret, biologisk felt, og uden mit legat fra Kunstfonden ville det have været umuligt.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som forfatter?
SJG: Den litteraturstøtte, jeg har modtaget siden 2003, har betydet at jeg har turdet kaste mig ud højere oppe fra og ud i større projekter. Et legat er et sikkerhedsnet. Tre måneder, seks måneder, tre år. Litteraturstøtte giver derfor en unik mulighed for at bevæge sig væk fra mainstream, så vi – ikke mindst som lille sprogområde – undgår at alt drukner i Dan Brown og Sophie Kinsella.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
SJG: Litteraturen er en helle. For børn, unge og voksne. Dér hvor man kan blive bekræftet i, at man ikke er alene, dér hvor man kan få livet krydret med magi, dér hvor man kan lære noget, dér hvor man kan finde styrke til livets store forandringer, og selvfølgelig også dér hvor man kan blive stærkt underholdt. Jeg bliver altid ked af det, når jeg møder mennesker, som aldrig har lært at læse romaner eller er kommet fra det, for det er det dejligste, jeg ved.
Niels Brunse er forfatter, oversætter og anmelder. Som forfatter har han skrevet lyrik, prosa og dramatik. Hans værkliste som oversætter tæller over 200 titler. Her finder man navne som William Blake, Carlos Castaneda, J.M. Coetzee, Joseph Conrad, Charles Dickens, Hans Magnus Enzensberger, Henrik Ibsen – og William Shakespeare. Han har modtaget en lang række priser.
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for litteraturen i Danmark?
NB: Jeg er ret sikker på, at litteraturstøtten som helhed har betydet, at vi kan kende forskel på skidt og kanel i Danmark. Uden den ville vi kun have sikre sællerter og hurtig hakkelse.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som forfatter og oversætter?
NB: Uden den støtte, jeg selv har modtaget, ville jeg stadig have skrevet og oversat – men jeg ville have været en lurvet og forbitret særling med en meget snævrere horisont, og det kommer der sjældent noget godt ud af.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
NB: Litteraturen sætter sjældent dagsordener, det er massemedierne bedre til. Men litteraturen danner og uddanner det sprog der skaber sammenhæng, i modsætning til mediernes enkeltsager.
Adda Djørup er skønlitterær forfatter. Hun har skrevet lyrik, prosa og dramatik. Hun har netop modtaget EU’s Litteraturpris for romanen Den mindste modstand.Foto: Kim Høgh Mikkelsen
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for skønlitteraturen i Danmark?
AD: Det er i høj grad litteraturstøttens fortjeneste at danske læsere har adgang til en rig og mangfoldig skønlitteratur – på dansk. Den sikrer talentudvikling i Danmark og at store udenlandske værker kan læses på dansk. Den betyder også meget for at store danske værker kan læses ‘på udenlandsk’.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som forfatter?
AD: Grundet den er mange af de værker, der har inspireret mig som forfatter, blevet skrevet og oversat. At jeg overhovedet har haft tid til at skrive. Nu hvor jeg er blevet mor er den blevet endnu mere nødvendig. Så længe jeg har små børn, får jeg nok ikke skrevet så meget uden et arbejdslegat i ny og næ. Alternativt skal døgnet have 32 timer.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
AD: Litteratur er både vidensformidling og et indblik i andre menneskers liv. Den giver den enkelte mulighed for at udvide og udvikle faglige kundskaber og social intelligens. Den mangfoldige litteratur er ét af det demokratiske samfunds kendetegn.
Katrine Marie Guldager er skønlitterær forfatter. Hun har udgivet lyrik, skønlitteratur for børn og voksne samt den personlige beretning Lysgrænsen. Hun har modtaget adskillige hædersbevisninger for sit forfatterskab. Hendes bøger er oversat til svensk, norsk, tysk og engelsk.Foto: Morten Holtum 2008
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for skønlitteraturen i Danmark?
KMG: For den skønlitterære forfatter er litteraturstøttens betydning uvurderlig. Jeg ved godt, at Kafka kunne passe sit arbejde om dagen og skrive om natten, men de fleste af os har altså brug for tid (=penge) til at skrive.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som forfatter?
KMG: Uden litteraturstøtten ved jeg slet ikke, om jeg var blevet forfatter. Man skal jo leve.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
KMG: Et samfund uden litteratur er som et liv uden drømme: fattigt. Vi har brug for litteratur til at forstå os selv i en større sammenhæng.
Arild Batzer driver forlaget Batzer & Co. Forlaget udgiver hovedsageligt oversat litteratur og har blandt andet udgivet bøger af nobelprismodtagerne Imre Kertész og Hertha Müller på dansk.
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for litteraturen og forlagene i Danmark?
AB: Litteraturstøtten er af afgørende betydning for at litteraturen findes, for at forfattere kan leve af at skrive og forlæggere kan udgive andet end bestsellere.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som forlægger?
AB: Som forlægger af oversat litteratur ved man, at en bog kan få fem eller seks stjerner og sælge 300 eksemplarer. At udgive god litteratur er ofte i udgangspunktet dømt til at blive et underskudsforetagende. Så uden litteraturstøtte ville mange af de vigtigste og mest læseværdige bøger aldrig udkomme på dansk.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
AB: Det er et stort spørgsmål, men måske kan man sige at litteraturen (og kulturen) giver samfundet ilt. Uden litteraturen, teatret, musikken ville samfundet lide af iltsvind.
Thomas Harder er forfatter og litterær oversætter af blandt andre Salman Rushdie og Umberto Eco. Han har skrevet flere bøger om italiensk kultur og historie samt debatbogen Mellem to sprog om, hvorfor det er bedre at være tosproget end tvetunget. Han har modtaget en række danske og udenlandske priser.Foto: Victor Harder Hesel
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for litteraturen i Danmark?
TH: Med så lille et bogmarked som det danske ville det være uforsvarligt alene at lade markedskræfterne styre, hvad der skal udkomme. Hvis Danmark skal have den bredde og den kvalitet i litteraturen – ”danskfødt” såvel som oversat – som er nødvendig, hvis man skal være en kulturnation, er der brug for offentlig støtte til litteraturen.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som forfatter og oversætter?
TH: Litteraturstøtten har betydet, at jeg i perioder har haft mulighed for at ”købe mig fri” af det arbejde, som jeg ellers lever af (først og fremmest konferencetolkning) for at kunne påtage mig oversættelsesopgaver eller selv skrive bøger, som jeg ikke ellers ville have haft råd til at give mig i kast med.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
TH: Udsyn (i alle retninger også tilbage i tiden), udfordringer, viden, debat, underholdning samt bevarelse, udvikling, fornyelse og styrkelse af sproget.
Anne Marie Bjerg er oversætter og forfatter. Hun har blandt andre oversat Virginia Woolf, James Joyce, Göran Tunström, Kerstin Ekman og Selma Lagerlöf: Gösta Berlings saga, Kristuslegender og Kejseren af Portugalien samt Erica Jong: Luft under vingerne. Hun har modtaget en række svenske og danske priser.Foto: Privat
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for den oversatte litteratur i Danmark?
AMB: Det er velkendt, at godt halvdelen af den litteratur i alle genrer, der står på landets folkebiblioteker, er oversat. Uden litteraturstøtten ville det stort set ikke være muligt at læse verdenslitteraturen på dansk.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som oversætter (og forfatter)?
AMB: Bibliotekspengene til oversættere (indført i 1993) har for det første betydet, at jeg har følt mit arbejde som litterær oversætter værdsat. For det andet at jeg har fået bedre tid til at gøre mit arbejde med sproglig omhu og ordentlig research, altså fremmet kvaliteten.
3. Hvad betyder litteraturen for samfundet?
AMB: Litteraturen er det sted i samfundet, hvor der arbejdes mest bevidst med sproget, som er vores allesammens ejendom. Sproget er det sted, hvor virkelighed og bevidsthed mødes og begribelse opstår. Litteraturen er det sted, hvor der arbejdes mest intenst og fantasifuldt på ad sproglig vej at forstå os selv som mennesker. Uden litteraturen dør vi som åndsmennesker.
Bent Vinn Nielsen er skønlitterær forfatter. Han er især kendt for sine beskrivelser af livet i Danmarks sociale og geografiske udkant. Han har modtaget mange priser, bl.a. Kritikerprisen (1998), Søren Gyldendal Prisen (2001) og Det Danske Akademis Store Pris (2006).
Foto: Fl. Keith Karlsen 2010
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for litteraturen i Danmark?
BVN: Det er vigtigt at erindre sig, at den danske stat støtter litteraturen for litteraturens skyld, ikke for forfatternes. På fuldstændig samme måde som man støtter teatre og symfoniorkestre – der næppe ville findes, i alt fald kun i et særdeles begrænset antal, uden offentlig støtte – har man et erklæret ønske om at have en litteratur – såvel som anden kunst. Specielt i et lille land som vores – men såmænd også i større – har man indset, at kunsten kun i meget sjældne tilfælde kan eksistere på markedets betingelser alene. Det meste af hvad vi i dag opfatter som litterære hovedværker fra fortiden, har ikke kunnet forsørge deres forfattere – det er endda meget langt fra. Det kunne være passende at minde om, at heller ikke H.C. Andersen kunne leve af sit bogsalg.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som forfatter?
BVN: Jeg ville næppe have haft mulighed for at skrive så relativt mange bøger, som jeg rent faktisk har. Hvis litteraturen skal have et passende højt niveau, er det i al almindelighed en fuldtidsbeskæftigelse af skrive den. Derfor kan det undre, at litteraturstøtten dels består af ret beskedne beløb, dels at den udbetales i form af etårige legater, der gør det uhyre vanskeligt at planlægge længerevarende arbejdsforløb.
Personligt har jeg haft stor gavn af den livsvarige ydelse, men kan ikke lade være med at undre mig over, at den som den eneste støtteordning udbetales efter sociale kriterier, dvs. reguleres i forhold til indtægt man i øvrigt har. Andre legater og stipendier udbetales alene på grundlag af en kunstnerisk vurdering. Det betyder i praksis at den største hæder, man kan modtage, modtages med forbehold og gradueret. Og der er tilmed tale om et relativt lille beløb, som ingen vil kunne leve af alene. Det harmonerer dårligt med kulturministeriets begrundelse, som alle, der får livsvarig ydelse, modtager fra den siddende kulturminister. Her oplyses man om, at ydelsen tildeles én som et udtryk for “anerkendelse af og taknemmelighed for den kunst” man “har bidraget til det danske samfund med.”
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
BVN: Litteraturen – og kunsten i det hele taget – er, om ikke andet, det vi efterlader os til kommende generationer. Helt bortset fra den kunstneriske nydelse og værdi, ville det være vanskeligere for os at forstå fortiden, hvis vi ikke havde dens kunstneriske frembringelser at forholde os til. Dermed, naturligvis, ville vi også have svært ved at forstå os selv, såvel som befolkning som individuelt. Vi ville være uden hukommelse som folk og uden historisk bevidsthed som nation.
Per Kofod driver Forlaget Per Kofod. Forlaget udgiver hovedsageligt dansk og oversat skønlitteratur, debat- og fotolitteratur. Blandt forlagets mere kendte udgivelser er de danske oversættelser af Paul Austers bøger.
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for litteraturen og forlagene i Danmark?
PK: Litteraturstøtten er af uvurderlig betydning for udvikling af ny dansk litteratur – især vækstlaget – og for introduktion af ny oversat kvalitetslitteratur til gensidig inspiration for forfattere og læsere.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som forlægger?
PK: Litteraturstøtten har inspireret til udgivelse af adskillige nye (store) udenlandske forfattere og hjulpet danske forfattere – via arbejdslegater – til udgivelser på dette forlag.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
PK: Litteraturen er som al andet god kunst forudsætningen for et samfund, der tilgodeser det enkelte menneskes personlige udvikling, til glæde og gavn for fællesskabet.
Sara Koch er cand.mag. og skønlitterær oversætter. Hun har oversat blandt andet Karl Ove Knausgård, Erik Fosnes Hansen, James Meek og Lionel Shriver.
Foto: Martin Randers
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for den oversatte litteratur i Danmark?
SK: Litteraturstøtten giver oversættere arbejdsro, som sikrer at vi sender verdenslitteraturen ud på dansk i kvalitetsoversættelser, der udvikler og plejer det danske sprog. Uden litteraturstøtten havde vi nok ikke set de fremragende oversættelser af fx Joyce og Shakespeare, som ser dagens lys i disse år. Endvidere sikrer støtten kvalitetsoversættelser af samtidslitteraturen, så også cremen af den kan finde plads i klassikerreolen.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som oversætter?
SK: To gange har jeg modtaget rejsestipendium, der har givet mig råd til uvurderlige researchture, hvor jeg ikke alene holder mit sprog ved lige, men også får en kultur- og naturmæssig indsigt, som gør at mit sprog og dermed mine oversættelser flyder bedre. Én gang har jeg modtaget arbejdsstipendium, hvilket har givet mig mulighed for 100% at hellige mig et forfatterskab og give det den opmærksomhed, det fortjener uden at bekymre mig om brød og terminer.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
SK: Verdenslitteraturen på dansk er et frisk pust udefra, som både udvikler vores eget sprog og vores nation. Når vilkårene er til stede for at skabe gode oversættelser, er den oversatte litteratur ikke alene en gave til danskerne i form at et blik på omverden og livet uden for vores lands grænser og begrænsninger, den er også en gave til det danske sprog. En god oversættelse beriger og udvikler det danske sprog på en måde, der komplementerer de danske forfatteres brug af det.
Kristina Stoltz er skønlitterær forfatter, forlagskonsulent og oversætter. Hun har desuden været med til at starte forlaget Fingerprint og i to år afholdt forfattersalonen Kurz und Stoltz. Hun har skrevet lyrik, romaner og børnebøger. Næste år udkommer romanen Æsel.
Foto: Anders Hviid
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for skønlitteraturen i Danmark?
KS: Med så lille et sprogområde som det danske er litteraturstøtten helt afgørende for, at der kan produceres, udgives, sælges og formidles litteratur. Der er slet ikke danskere nok til, at litteraturen kan klare sig på markedsvilkår, hvilket vil sige at både forfatter og forlag i mange tilfælde har brug for bistand for at kunne skrive og udgive.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som forfatter?
KS: For mig som forfatter har litteraturstøtten været en vigtig brik i min yderst sammensatte økonomi for at kunne få råd og dermed tid til at skrive. Uden litteraturstøtten ville jeg ikke kunne hellige mig den fordybelse, som det kræver at skrive en bog, og jeg er derfor slet ikke sikker på, at et forfatterliv ville være muligt for mig, hvis ikke litteraturstøtten eksisterede.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
KS: Forfatterne er på en gang deltagere og samfundets vidner – det er os der træder det skridt tilbage, som må til for at kunne se kritisk på den verden, vi lever i. Uden det vidnesbyrd som litteraturen aflægger ville vores samfund komme til at mangle ord for alt det, vi ikke forstår og netop søger at begribe ved at læse. Uden litteraturen ville vores sprog og tanke dø ud.
Henning Mortensen er skønlitterær forfatter og dramatiker. Han har bl.a. udgivet romanserien om Ib Nielsen og Sondrup-trilogien. Han startede i 1971 undergrundsforlaget Jorinde&Joringel og har desuden været leder af forlaget Arena. Han har modtaget en lang række priser for sit arbejde og er tildelt livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond.
Foto: Hanne Wienberg Mortensen 2009
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for litteraturen i Danmark?
HM: Uden litteraturstøtten må vi sige farvel til store dele af den allerbedste del af fremtidens litteratur i Danmark. Vort lille, men rige sprog ville forarmes.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som forfatter og forlægger?
HM: Personligt har litteraturstøtten betydet, at jeg, som producerer bøger, der med et fortærsket begreb kaldes “smal”, kan oppebære en levestandard, der inkluderer familie og rejser og et vist livsmod. Den støtte, som jeg er taknemmelig over at have modtaget, anser jeg også for en anerkendelse af mit arbejde.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
HM: Et samfunds rigdom måles ikke blot i BNP. Kvalitetsgraden på kulturens områder højnes gennem anerkendelse af og støtte til kunstnerne. Vi har nu fået en ny fireårig filmaftale. Forfatterne ser frem til, at også de føler sig som en påskønnet del af samfundet. Rigdom er først og fremmest åndelig rigdom.
Jan Thielke er lyriker. Han debuterede i bogform i 1994 og har siden udgivet flere digtsamlinger samt langdigtet Ånden er over os. Har været anmelder og redaktør af Samlerens Bogklub. Han har modtaget arbejdslegater fra Autorkontoen, Statens Kunstfond og Litteraturrådet.
1. Hvad er din vurdering af litteraturstøttens betydning for skønlitteraturen i Danmark?
JT: Den er meget, meget stor. Den sikrer, at talenter, der ikke er studieværter, rigmandsbørn, prinsegemaler eller gamle fodboldspillere, kan komme til udfoldelse – skomagersønnen H.C. Andersen fik fx betydelig støtte hele sit forfatterliv. Og det er også derfor, nulevende (unge og ældre) forfattere får støtte. Den støtte er i øvrigt peanuts i forhold til milliardstøtten til læserne (biblioteksvæsenet) eller til landmænd og bankpakker. Dansk litteratur kan ikke klare sig uden forfatterstøtte. Men en tredobling har længe været nødvendig.
2. Hvad har litteraturstøtten betydet for dit arbejde som forfatter?
JT: Arbejdsro, tilbagebetaling af gæld og mulighed for ind imellem at fortsætte to-tre eller i heldigste fald fem måneder frem. Havde et beåndet udvalg i Statens Kunstråd ikke tilbage i 2003-04 dristet sig til at støtte mit infamt krævende langdigt Ånden er over os, er det tvivlsomt, om bæstet nogensinde var blevet færdigt, og om jeg havde udgivet flere bøger. Årene forinden havde jeg forsøgt at skrive på det om søndagen, mens jeg havde et yderst hektisk job som redaktør af Samlerens bogklub – og det viste sig at være helt umuligt.
3. Hvad betyder litteraturen for et samfund?
JT: At det er levende. At det pludselig kan løfte sig over sine bundlinjer og holde sig svævende og oppe.